Fra vores demonstration om Gaza

Udgivet den af
Svar

Tak til alle jer, der mødte op til vores demonstration, hvis formål er at få den danske regering til omsider at skride til handling mod det israelske militærs folkedrab i Gaza.

Her er den tale, Hans Hyttel fra kogruppen i Aalborg holdt.

I 1994 meldte jeg mig ind i Amnesty International efter at have set hvordan verden ikke reagerede på folkedrabene i det tidligere Jugoslavien og i Rwanda før det var for sent. Det er noget af det, der har motiveret mig gennem alle årene: At vi aldrig må lade slags ske igen, at vi aldrig må stå og se på mens civile borgere bliver fordrevet, mister hele deres tilværelse og livsgrundlag og for manges vedkommende endda mister livet.

Men det er netop dét, vi er vidne til i disse måneder og det har været et forløb, der har fået lov til at eskalere mod en uhyggelig konklusion.

I den seneste uge har den israelske regering godkendt en plan, der skal eskalere det israelske militærs offensiv i Gaza. Militæret skal indtage en endnu større andel af landområdet og fordrive størstedelen af befolkningen til en enkelt humanitær zone. Den israelske finansminister Bezalel Smotrich talte i denne måned til en konference om jødisk bosættelse på den besatte Vestbred. Han sagde i talen at

“Gaza vil blive fuldstændig ødelagt, civile vil blive sendt sydpå til en humanitær zone uden Hamas eller terrorisme, og derfra vil de begynde at tage af sted i stort antal til tredjelande…”

Gazastriben er kun lidt større end Langeland, er i forvejen et af verdens tættest befolkede områder, og de såkaldte ‘humanitære’ zoner udgør kun omkring ti procent af Gazas areal.

Israel har allerede gjort sig skyldig i alvorlige brud på international lov. Den Internationale Straffedomstol har faktisk udstedt arrestordrer mod premierminister Benjamin Netanyahu for krigsforbrydelser og for forbrydelser mod menneskeheden. Alligevel har Netanyahu og hans regering optrappet Israels brutale krigsførelse. Israel har nu i mere end to måneder blokeret for nødhjælp til civilbefolkningen i Gaza, og de arbejder tilsyneladende målrettet på at gøre Gaza så ubeboeligt, at de ekstreme nationalisters drøm om en fordrivelse af palæstinenserne og en israelsk ekspansion i Gaza kan blive til virkelighed.

For nylig vurderede FN, at situationen i Gaza er værre end på noget andet tidspunkt siden Israels militær gik ind i området. En voldsom sultkatastrofe er under opsejling. Røde Kors har advaret om, at Gaza vil synke dybere ned i et kaos, som humanitære indsatser ikke vil kunne afhjælpe. Og nu vil Netanyahu og hans regering altså gå skridtet videre.

Men hvad kan Danmark gøre her? Danmark er faktisk blevet medlem af FNs sikkerhedsråd og har lavet en hjemmeside om hvad regeringen agter at gøre i FNs sikkerhedsråd. Der står blandt andet

»Respekt for fælles regler er uundværlig for fredens sag… Det er fundamentet for en verden, hvor magt ikke skaber ret. Som medlem af Sikkerhedsrådet vil Danmark arbejde konsekvent med hele rækken af emner på rådets dagsorden for at forsvare international ret, herunder international humanitær ret og menneskerettighedslovgivning. Hvor end det er relevant, vil vi gøre det med et særligt fokus på beskyttelsen af civile og humanitær adgang og på at fremme ansvarlighed for overtrædelser.«

Det lyder lovende, men der er ikke sket ret meget. De flotte ord fra regeringen om international lov skal tages alvorligt overalt – i Ukraine og også i Palæstina. Menneskerettighederne gælder for alle mennesker hele tiden.

En af de konventioner, som definerer menneskerettighederne er Konventionen om Folkedrab, som FN vedtog i 1948. Danmark er et af de lande, der har tiltrådt konventionen. I konventionens artikel 2 defineres folkedrab som den hensigt at ødelægge, helt eller delvist, en national, etnisk, racemæssig eller religiøs gruppe, og specielt

  • at dræbe medlemmer af gruppen,
  • at tilføje medlemmer af gruppen betydelig legemlig eller åndelig skade,
  • med forsæt at påføre gruppen levevilkår, beregnede på at bevirke gruppens fuldstændige eller delvise fysiske ødelæggelse,
  • at gennemføre forholdsregler, der tilsigter at hindre fødsler inden for gruppen,
  • med magt at overføre en gruppes børn til en anden gruppe,

Så henhold til konventionen kan man altså også tale om et folkedrab, selvom den pågældende gruppe ikke direkte udsættes for mord. 

Det, der sker i Gaza netop nu og som verden er vidne til, er netop etnisk udrensning og folkedrab. Det israelske militær bomber civile mål i stor stil, bruger sult som våben og planlægger at fordrive det meste af Gazas befolkning. Vi er for længst forbi det punkt, hvor det, der sker i Gaza, kan forsvares med Israels ret til selvforsvar mod Hamas og andre væbnede grupper efter deres angreb den 7. oktober 2023.

Det, vi appellerer til, er at den danske regering skal skride til handling for at bidrage til at stoppe folkedrabet og den etniske udrensning i Gaza og bruge sin stemme i EU og i FNs sikkerhedsråd til at skabe international samling for at bremse Netanyahu. Det indebærer selvfølgelig også, at Danmark skal stoppe al våbeneksport til Israel.

Appel til den danske regering: Skrid ind mod folkedrabet i Gaza!

Udgivet den af
Svar

Fredag den 16. maj kl. 17.00 – 17.30 inviterer den frivillige lokalgruppe i Amnesty International Aalborg til en kort demonstration på Toldbod Plads i Aalborg for at appellere til den danske regering om at skride til handling for at stoppe det israelske militærs folkedrab i Gaza.

I den seneste uge har den israelske regering godkendt en plan, der skal eskalere det israelske militærs offensiv i Gaza. Militæret skal indtage en endnu større andel af landområdet og fordrive størstedelen af befolkningen til en enkelt, meget lille zone.

Israels regering har allerede gjort sig skyldig i alvorlige brud på international ret. Den Internationale Straffedomstol har udstedt arrestordrer mod premierminister Benjamin Netanyahu for krigsforbrydelser.

Amnesty International har dokumenteret, at Israel begår folkedrab i Gaza. Læs mere på https://amnesty.dk/israels-regering-begaar-folkedrab-i-gaza-konkluderer-amnesty-international-i-en-ny-rapport/

Det israelske militær bomber civile mål i stor stil, bruger sult som våben og planlægger at fordrive det meste af Gazas befolkning. Vi er for længst forbi det punkt, hvor det, der sker i Gaza, kan forsvares med Israels ret til selvforsvar mod Hamas og andre væbnede grupper efter deres angreb den 7. oktober 2023.

Vi appellerer til, at den danske regering skal sætte alt ind på at bidrage til at stoppe fordrivelsen og folkedrabet i Gaza og bruge sin stemme EU og i FN’s Sikkerhedsråd til at skabe international samling for at bremse Netanyahu. Det indebærer selvfølgelig også, at Danmark skal stoppe al våbeneksport til Israel.

Vi beder alle deltagere om at respektere, at man ikke skal medbringe egne flag eller bannere og at der ikke bliver råbt slagord.

Fællesspisning for folkeretten

Udgivet den af
Svar

Her til aften holdt vi Fællesspisning for folkeretten på Studenterhuset i Aalborg. Dette var et samarbejde med Mellemfolkeligt Samvirke, Oxfam Ibis og den palæstinensiske menneskerettighedsorganisation al-Haq. Formålet var at gøre opmærksom på det sagsanlæg, Amnesty og de tre andre organisationer er i gang med mod den danske stat.

Danmark lever ikke op til sine internationale forpligtelser i form af FNs våbenhandelstraktat og EU’s fælles regler for våbeneksport, når de danske myndigheder fortsat tillader både direkte og indirekte eksport af våben til Israel. Sagsanlægget skal stoppe dansk våbeneksport til Israel.

International lov forpligter nemlig Danmark til ikke at eksportere militært udstyr til krige og konflikter, hvor udstyret risikerer at blive anvendt i strid med menneskerettighederne og den humanitære folkeret.

Generalsekretær Vibe Klarup fortalte om sagsanlægget, og bagefter gav Khaled, Ashraf og Dave, der har henholdsvis palæstinensisk og israelsk baggrund, deres personlige vinkel på det, der sker i Israel og Palæstina nu og den diskrimination, som palæstinenserne er udsat for. Der var en stor og velsmagende buffet fra den aalborgensiske restaurant Mhanna, og der var småkager, te og kaffe. Aftenen sluttede med at Ihab Bishara Lolas, der er en erfaren og dygtig lokal oud-musiker, akkompagnerede tre unge kvinders bud på fortolkninger af kendte sange fra Palæstina.

En aften i Nørresundby

Udgivet den af
Svar
Kamera: Carsten Elert Lorentzen

I dag var der aktionsdag for de syriske flygtninge. I 22 byer rundt om i Danmark samledes vi for at protestere mod fratagelsen af opholdstilladelser til mennesker på flugt fra Syrien. På Nørresundby torv var vi samlet; der var taler ved Fawaz Alzatto og en repræsentant for Amnesty International. Vores budskab til alle er at

  • Det er helt uforsvarligt at ville sende flygtninge til Syrien. Før der er sikkert, før der er sket fundamentale, stabile og varige ændringer, skal ingen vende tilbage.
  • Danmark skal ikke foretage udsendelser til Syrien eller presse nogen til at udrejse ’frivilligt’.
  • Danmark skal følge anbefalingerne fra FN og EU og ikke gå enegang ift. Syrien
  • Danmark skal være et sikkert og trygt sted for mennesker på flugt.
  • Danmark skal være et land, man kan regne med. Det her handler om mennesker og menneskers værdighed.

Til sidst dannede vi en menneskekæde ved det gamle rådhus.

En lørdag for mennesker på flugt

Udgivet den af
Svar

I denne weekend er der to vigtige mærkedage for menneskerettighederne. Den 19. juni 1865 blev de sidste afrikanske slaver i USA frie. I morgen 20. juni er det FNs dag for flygtninge.

I dag var det den anden af disse to dage vi markerede i Amnesty International med endnu en demonstration til fordel for mennesker på flugt – lavet i samarbejde med Mellemfolkeligt Samvirke, DFUNK og Stay Human. Budskabet om at det er forkasteligt og i strid med internationale anbefalinger at udvise mennesker til Syrien er nødvendigt at gentage. 

Fawaz Alzatto fra Mellemfolkeligt Samvirke og Nadia Doumani, der er elev på Aalborg Tekniske Gymnasium og i fare for at blive udvist til Syrien, holdt stærke og overbevisende taler. Niels Højgaard Sørensen (kendt fra Stöj Snak) gav en sang, der lige så meget var en opsang. Steen Ørndorf tog et gruppebillede med hjerter. Alle sang vi en fællessang, den gamle “En enkel sang om frihed”. Da det hele sluttede, kom regnen.

Tak til alle, der kom, og en særlig tak til Fawaz, Nadia, Niels og Steen fra os, der arrangerede dette.

Landsmødet 2021

Udgivet den af
Svar
Skærmbillede fra Zoom ved starten af mødet.

Endnu engang skulle Amnesty Internationals danske landsmøde holdes på Zoom. Vi længes efter at kunne mødes igen på Nyborg Strand, men det skulle heller ikke ske i år.

I den kommende tid bliver det andre mennesker, der kommer til at stå i spidsen for Amnesty International.

Det kom som et chok for os, at generalsekretær Trine Christensen pludselig stopper efter fem år. Beslutningen, der er hendes egen, blev taget for ganske nylig og for de allerfleste mødedeltageres vedkommende var det her, man først fik det at vide. Vi kommer til at savne Trine og alt det, hun har gjort for Amnesty International i Danmark, og vi var kede af ikke at kunne tage personligt afsked med hende.

Hovedbestyrelsens leder, Oliver de Mylius, forlader os også, men det skyldes at han falder for 6-års-reglen og ikke kan genopstille.

Noget af det, der bekymrer os rigtig meget for tiden, er den danske regerings beslutning om at ville tage opholdstilladelsen fra syriske flygtninge fra Damaskus-regionen. Til mødet fremsatte hovedbestyrelsen derfor et forslag til udtalelse baseret på et oprindeligt udkast fra koggruppen i Aalborg og eventyrgruppen i København. Der var kun få og små forslag til ændringer af udtalelsen i arbejdsgruppen. Den blev vedtaget enstemmigt.

Her er den.

Udtalelse fra Amnesty Internationals danske landsmøde 24. april 2021

Vi ser med stor bekymring på den danske regerings beslutning om at ville revurdere de omkring 900 sager, der vedrører syriske flygtninge, der i sin tid fik beskyttelse i Danmark på grund af den generelle vold i Damaskus og dens region.

Pr. 1. april 2021 har 380 syrere fået inddraget – eller fået nægtet forlængelse på deres opholdstilladelse i Udlændingestyrelsen. Per 1. marts har 22 syriske flygtninge fået inddraget deres opholdstilladelse – eller ikke fået fornyet deres ophold ved Flygtningenævnet, som er den sidste appelmulighed i Danmark. Vi ved, at 34 syriske flygtninge og asylansøgere, der ikke har fået asyl, står i en såkaldt udsendelsesposition.  

Udlændingestyrelsen har i en rapport fra februar 2019 vurderet, at situationen i og ved Damaskus er tilpas forbedret til, at man kan inddrage syriske flygtninges opholdstilladelser og sende dem tilbage. En rapport, som i denne uge blev stærkt kritiseret af nationale og internationale forskere og eksperter, der ikke kan se deres udtalelser afspejlet i rapporten.   

Vurderingen af, at Damaskus og dens region er sikker og derfor gør tilbagesendelse forsvarlig, er Danmark ene om. Ikke kun Amnesty International men også blandt andre FN’s Flygtningehøjkommissariat er bekymret over udviklingen i den danske praksis. Danmark er det eneste land i Europa, der har besluttet at fratage flygtninge fra Syrien deres opholdstilladelser og forsøge at presse dem til at tage tilbage til Syrien. 

Det danske udenrigsministerium har ikke nogen rejsevejledning til Syrien, men henviser i stedet til andre landes rejsevejledninger. Alle disse rejsevejledninger har en ting til fælles: de fraråder alle borgere fra deres land at rejse til Syrien og man opfordrer indtrængende de borgere der opholder sig i Syrien, til at forlade Syrien så hurtigt som muligt. De danske myndigheder vurderer heller ikke, at deres egne medarbejdere kan opholde sig i Damaskus-området. Den danske ambassade i Damaskus er således lukket, og man henviser til ambassaden i Beirut af sikkerhedsårsager. Regeringen har ved flere anledninger udtalt, at Danmark – af udenrigspolitiske årsager – ikke vil samarbejde med Assad-regimet. 

Det er derfor desto mere påfaldende og forkasteligt, at de danske myndigheder nu fratager borgere deres opholdstilladelse og beskyttelse i Danmark og forsøger at presse dem til “frivilligt” at udrejse til Syrien. 

Inddragelsen af opholdstilladelserne har voldsomme konsekvenser for det enkelte menneske, der bliver berørt. Ellers velfungerende borgere skal forlade deres arbejde eller den uddannelse, de er i gang med, og sendes til et udrejsecenter. Her kan de hverken arbejde eller gå i skole og kan risikere at sidde i en ’standby-position’ i årevis.  

Alt hvad vi ved om disse udrejsecentre, er, at det ender med at dehumanisere de mennesker, der bor der. I en del tilfælde er det ikke kun selve den enkelte, der mister sit opholdsgrundlag, der bliver berørt. Familier vil blive splittet; nogle medlemmer af familien vil kunne blive i Danmark, men hvad konsekvenserne vil være for dem, der nu forsøges presset til at udrejse til Syrien, er ikke klart. 

Amnesty International har i årevis dokumenteret alvorlige krænkelser af menneskerettighederne, såsom vilkårlige fængslinger, tortur og mishandling, tvungne forsvindinger og henrettelser. Syrere, der vender tilbage til Damaskus og dens region, kan risikere alvorlige krænkelser af menneskerettighederne, også selvom alle deres papirer er i orden. 

Overgrebene kan ramme alle, da de er meget vilkårlige og vi ser det som brud på international lov, hvis den danske regering presser syrere tilbage. Selvom Danmark ikke udviser syrerne med tvang på nuværende tidspunkt, frygter vi, at de danske myndigheder vil tage alle midler i brug (blandt andet frihedsberøvelse) for at ’motivere’ syrerne til at vende tilbage til Syrien ’frivilligt’. 

Amnesty Internationals landsmøde udtrykker sin store bekymring over den danske regerings beslutning. 

Den er i strid med internationale anbefalinger og ser stort på centrale menneskerettigheder som retten til et familieliv og retten til beskyttelse mod forfølgelse. Vi opfordrer på det kraftigste den danske regering til at stoppe sin enegang og til ikke at inddrage syriske borgeres opholdstilladelser. 

Nej til antisemitisme og had!

Udgivet den af
Svar
Fotos: Hans Hyttel (1-3), Mathias Hjort Jensen (4)

Den 4. april blev den jødiske kirkegård i Aalborg udsat for hærværk af en nazistisk gruppering. I dag markerede vi i Amnesty International vores modstand mod antisemitisme og de andre manifestationer af had, der nærede nazismen, med en demonstration, hvor vi først samledes ved 4. maj-kollegiet (hvis beboere er efterkommere af danske modstandsfolk) og derefter gik hen til den jødiske kirkegård ved siden af kollegiet.

En stor tak til alle, der deltog.

Vi holdt to taler. Dem bringer vi her.

For et halvt år siden, den 9. november 2020, stod vi her sidst. Dengang mindedes vi krystalnatten, den forfærdelige dag i 1938, der blev begyndelsen på Holocaust.

Antisemitismen og alle de andre former for intolerance, der nærede nazismen og blev næret af nazismen, findes stadig. Ude på Internettet vrimler det med antisemitisme, racisme, had til romaer, homofobi og transfobi. I sidste uge kunne man læse en aviskronik, hvor en forsker påviste at holocaustbenægtelsen findes derude på de sociale medier, men at den nu er pakket ind i noget, som nogen kalder for “humor” og memes. 

For kun et par uger siden kunne vi læse en skræmmende nyhed: Nogen stod bag antisemitisk hærværk her, hvor vi står i dag.

Derfor står vi her igen i dag – for også nu skal det siges: Dette skal stoppes!

Vi har alle et ansvar for at standse intolerancen og for ikke gå dens ærinde. Vi skal sige fra, når vi ser hadet, og vi har som mennesker en pligt til at tale for de rettigheder, som alle mennesker har og vi som mennesker selv regner med at kunne have.

Noget af det, man ofte husker Danmark for, er hvordan danske borgere, der ikke var jøder, hjalp deres landsmænd, der var jøder, med at flygte til Sverige under den tyske besættelse. På den måde blev størstedelen af det jødiske samfund i Danmark skånet for den forfærdelige skæbne, der ramte de fleste andre jødiske samfund i Europa.

Der er desværre også en anden del af historien om Danmarks adfærd under nazismen. De danske myndigheder udviste flygtninge fra Tyskland tilbage til Tyskland i årene op til besættelsen, vel vidende hvordan forholdene var under nazismen. Mange af de tyske borgere, der blev sendt retur, blev ofre for den forfølgelse, der fandt sted.

Begge de dele af Danmarkshistorien – Danmarks bedste side og Danmarks værste side – er vi forpligtet til at tage på os, også nu i foråret 2021. Også nu skal vi sige

Aldrig mere en Krystalnat! Aldrig mere skal mennesker forfølges eller sendes tilbage til forfølgelse! Alle mennesker er født frie og lige i værdighed og i rettigheder – menneskerettighederne gælder for alle!

Den første tale fra demonstrationen 16. april 2021.

Shabbat Shalom / Gut Shabbos

I aften står vi sammen ved den jødiske begravelsesplads. Vi stod her på Krystalnatten sidste år ligeledes med ryggen mod begravelsespladsen og ansigtet rettet ude mod verdenen, som en symbolsk beskyttelse af de jødiske borgeres grave, grave der blev vandaliseret i 2019. Som I nok har set i TV2 Nord, skete der igen hærværk her på den sidste nat af den jødiske højtid, Pesach (på engelsk Passover). Vi sætter vores lid til, at politiet retsforfølger de ansvarlige. En 28-årig mand er blevet anholdt.

Shabbat. Fra en time før solnedgang fredag aften til lørdag aften, når det er blevet så mørkt, at man kan se tre stjerner på himlen, er det shabbat, den ugentlige jødiske hviledag.  For mange jøder er begyndelsen på denne særlige dag, shabbat, en lejlighed til at mødes med familie eller venner og spise et godt måltid. Vi er her for at markere et rungende nej til antisemitisme, på det seneste manifesteret her af Nordfront, en gruppe der bruger racistisk, haderetorik i deres propaganda.

Til jer siger jeg: Shabbat shalom eller Gut Shabbos. Jeg ønsker jer fred, tryghed og velvære til shabbat. Dette kan opleves i stærk kontrast til, hvordan Nordfront på deres hjemmeside beskrev deres eget hærværk, hvilket i dette tilfælde er en vanhelligelse af de dødes gravsteder: ”Aktivister fra Den Nordiske Modstandsbevægelse gennemførte i weekenden en oplysningsaktion i flere byer, for at gøre folk opmærksomme på jødernes fremmede skikke.” 

Læg især mærke til den udpegning af jøderne, som nogen der praktiserer fremmede skikke. Med Nordfronts ord er jøderne ikke danskere, men de fremmede. 

Hvordan vanhelligede Nordfront det sted, hvor de døde skal huskes og udviste deres afsky for danske jøder? De kastede rød maling på muren, smed to dukker overmalet med rød maling ind på begravelsespladsen og fortovet og satte flyers op på muren med en antisemitisk tekst samt angav sig som afsender. Teksten fremstillede absurde myter om jøder som en bestialsk race, med deres fortidige matzebrød bagt med menneskeblod og massedrab af børn i forbindelse med deres bolsjevikiske revolution i det ældgamle Egypten. Vi har hørt denne antisemitiske retorik før. Dæmonisering af jøderne, som en slags vampyrer og den obligatoriske påstand om, at alle jøder over en kam er bolsjevikker. Forrykt, tænker jeg og overvældes af stærkt ubehag.

Disse billeder og hele scenariet har vækket forskellige følelser i mig: vrede, sorg og væmmelse. En tanke har også strejfet mig: De mennesker, der har udført hærværket, er dumme ballademagere, hvordan kan vi tage dem alvorligt? Men deres handlinger er ikke i flæng, men gemene og feje, udført i ly af natten – dog virker de truende. Nordfront udtrykker ikke kun antisemitisme og racisme, men ligeledes at de har magt og vil bruge den i sagens tjeneste. De ønsker at skabe frygt.

Her står vi så, uden at vakle. Vi ønsker at bakke op om menneskets ret til at have sin egen overbevisning, og sin ret til frit at vælge og skifte religion. Så længe dette sker uden at chikanere eller true andre.

Til slut vil jeg inddrage den østrigskfødte, jødiske filosof Martin Buber, der døde i 1965. Meget forenklet mente han, at menneskets hele livsverden består af relationer, fordi mennesket altid er i relationer. Det er relationen mellem mennesker, der definerer, hvem mennesket er. Vejen ud af/væk fra racisme og antisemitisme er en lang, sej rejse. Men Buber peger på vigtigheden af relationer som en mulig vej.  At være nysgerrige over for andre mennesker, at lære og arbejde sammen med mennesker af mange trosretninger og herkomst og at lære mennesker at kende, der beriger os med andet og noget mere, end vi er vokset op med. Fokus på mellemmenneskelige relationer kan formindske et ”dem og os”, der skaber afstand og splittelse – og danne en verden – et Danmark, der i højere grad bygges på lighed, forståelse og empati samt en fælles sameksistens for alle.

Om ikke så længe bliver det hviledagen, shabbat. Selv om denne begravelsesplads er blevet vanhelliget, ønsker jeg inderligt, at de døde herefter kan hvile i fred fra antisemitisk vandalisme. 

Shabbat shalom til jer alle. Tak, fordi I kom i aften.

Den anden tale fra demonstrationen 16. april 2021.

Krystalnatten 2020 i Aalborg

Udgivet den af
Svar

Den 9. november markerede vi igen Krystalnatten i Aalborg.

Den 9. november 1938 markerede Krystalnatten begyndelsen på nazisternes jødeforfølgelser, der til sidst mundede ud i Holocaust. Den 9. november betød et stort tab af frihed for mange mennesker i Tyskland. Millioner af borgere i Tyskland og andre europæiske lande blev myrdet af det nazistiske regime, der 5 år tidligere havde vundet et demokratisk valg og havde brugt det til at afskaffe demokratiet. Det var jøder og romaer og homoseksuelle og handicappede og politiske modstandere, som nazisterne helt systematisk slog ihjel. Det var samtidig en periode i Europas historie, hvor mange lande i stort omfang afviste de mennesker, der var på flugt fra forfølgelse.

Også i dag viser antisemitisme, racisme, homofobi og andre former for intolerance deres grimme ansigt. 2. november i år var der et terrorangreb i Wien i nærheden af byens synagoge. I efteråret 2019 var der et angreb mod synagogen i Halle i Tyskland. I Danmark blev der for et år siden, endda på selve Krystalnatten, begået antisemitisk hærværk mod jødiske begravelsespladser i Randers og i Aalborg. Rundt om i verden bliver intolerante holdninger og politiske beslutninger stadigt mere normaliseret; et helt aktuelt eksempel på dette er de såkaldte “LGBT-frie zoner” i Polen.

Trods pandemi og kulde var fremmødet pænt, da vi mødtes ved 4. Maj-Kollegiet ved siden af den jødiske kirkegård. Der var (ud over fællessang – “Kringsatt av fiender”) to taler ved medlemmer fra Amnesty Internationals gruppe i Aalborg, én ved Hans Hyttel og en anden ved Stephanie Nagy. Stephanies tale gjorde stort indtryk; hendes søster, der bor i USA, er jøde. Samtidig med Stephanies tale dannede vi en beskyttende ring ved muren om den jødiske kirkegård for at vise, at vi alle vil stå sammen i kampen mod antisemitisme og andre former for had og intolerance.

Næste år vil vi føre traditionen videre med at markere Krystalnatten; desværre er der ikke tegn på at det vil være overflødigt.

Et blik på Hong Kong 2020

Udgivet den af
Svar
Foto: Nanna Bournonville Thiel Eriksen (https://www.facebook.com/nanna.thiel)

I dag kom Anders Hjort Wong Rønnow forbi fra Holstebro og fortalte om sine besøg i Hong Kong, senest i januar i år. Som Anders’ ene mellemnavn antyder, har han familie der – hans mormor kom oprindelig fra Hong Kong. Det er i den forbindelse, Anders to gange har besøgt den tidligere britiske kronkoloni. Hans beretning gav et interessant og dramatisk indblik med en personlig vinkel på konflikten mellen det kinesiske regime og de mange borgere i Hong Kong, der vil bevare de garantier for et demokratisk system og overholdelse af menneskerettigheder, som var del af aftalen om overdragelse fra Storbritannien til Kina i 1997. Ikke mindst den seneste “sikkerhedslov”, der via en række gummiparagraffer gør det muligt at forfølge modstandere af det kinesiske regime og at overdrage dem til selve Kina, er bekymrende.

Der er også interne uenigheder blandt Hong Kongs befolkning om hvad man skal gøre ved de kinesiske myndigheders hårde fremfærd. I den ældre generation har mange valgt at resignere ud fra en frygt for konsekvenserne af at protestere, mens mange yngre og unge mennesker er blandt dem, der bærer protesterne. Også i Anders’ familie i Hong Kong mærker man denne uenighed.

Herunder er en video fra sidste år om politiets brutale fremfærd.