Landsmødet 2021

Skærmbillede fra Zoom ved starten af mødet.

Endnu engang skulle Amnesty Internationals danske landsmøde holdes på Zoom. Vi længes efter at kunne mødes igen på Nyborg Strand, men det skulle heller ikke ske i år.

I den kommende tid bliver det andre mennesker, der kommer til at stå i spidsen for Amnesty International.

Det kom som et chok for os, at generalsekretær Trine Christensen pludselig stopper efter fem år. Beslutningen, der er hendes egen, blev taget for ganske nylig og for de allerfleste mødedeltageres vedkommende var det her, man først fik det at vide. Vi kommer til at savne Trine og alt det, hun har gjort for Amnesty International i Danmark, og vi var kede af ikke at kunne tage personligt afsked med hende.

Hovedbestyrelsens leder, Oliver de Mylius, forlader os også, men det skyldes at han falder for 6-års-reglen og ikke kan genopstille.

Noget af det, der bekymrer os rigtig meget for tiden, er den danske regerings beslutning om at ville tage opholdstilladelsen fra syriske flygtninge fra Damaskus-regionen. Til mødet fremsatte hovedbestyrelsen derfor et forslag til udtalelse baseret på et oprindeligt udkast fra koggruppen i Aalborg og eventyrgruppen i København. Der var kun få og små forslag til ændringer af udtalelsen i arbejdsgruppen. Den blev vedtaget enstemmigt.

Her er den.


Udtalelse fra Amnesty Internationals danske landsmøde 24. april 2021

Vi ser med stor bekymring på den danske regerings beslutning om at ville revurdere de omkring 900 sager, der vedrører syriske flygtninge, der i sin tid fik beskyttelse i Danmark på grund af den generelle vold i Damaskus og dens region.

Pr. 1. april 2021 har 380 syrere fÃ¥et inddraget – eller fÃ¥et nægtet forlængelse pÃ¥ deres opholdstilladelse i Udlændingestyrelsen. Per 1. marts har 22 syriske flygtninge fÃ¥et inddraget deres opholdstilladelse – eller ikke fÃ¥et fornyet deres ophold ved Flygtningenævnet, som er den sidste appelmulighed i Danmark. Vi ved, at 34 syriske flygtninge og asylansøgere, der ikke har fÃ¥et asyl, stÃ¥r i en sÃ¥kaldt udsendelsesposition.  

Udlændingestyrelsen har i en rapport fra februar 2019 vurderet, at situationen i og ved Damaskus er tilpas forbedret til, at man kan inddrage syriske flygtninges opholdstilladelser og sende dem tilbage. En rapport, som i denne uge blev stærkt kritiseret af nationale og internationale forskere og eksperter, der ikke kan se deres udtalelser afspejlet i rapporten.   

Vurderingen af, at Damaskus og dens region er sikker og derfor gør tilbagesendelse forsvarlig, er Danmark ene om. Ikke kun Amnesty International men ogsÃ¥ blandt andre FN’s Flygtningehøjkommissariat er bekymret over udviklingen i den danske praksis. Danmark er det eneste land i Europa, der har besluttet at fratage flygtninge fra Syrien deres opholdstilladelser og forsøge at presse dem til at tage tilbage til Syrien. 

Det danske udenrigsministerium har ikke nogen rejsevejledning til Syrien, men henviser i stedet til andre landes rejsevejledninger. Alle disse rejsevejledninger har en ting til fælles: de frarÃ¥der alle borgere fra deres land at rejse til Syrien og man opfordrer indtrængende de borgere der opholder sig i Syrien, til at forlade Syrien sÃ¥ hurtigt som muligt. De danske myndigheder vurderer heller ikke, at deres egne medarbejdere kan opholde sig i Damaskus-omrÃ¥det. Den danske ambassade i Damaskus er sÃ¥ledes lukket, og man henviser til ambassaden i Beirut af sikkerhedsÃ¥rsager. Regeringen har ved flere anledninger udtalt, at Danmark – af udenrigspolitiske Ã¥rsager – ikke vil samarbejde med Assad-regimet. 

Det er derfor desto mere pÃ¥faldende og forkasteligt, at de danske myndigheder nu fratager borgere deres opholdstilladelse og beskyttelse i Danmark og forsøger at presse dem til “frivilligt” at udrejse til Syrien. 

Inddragelsen af opholdstilladelserne har voldsomme konsekvenser for det enkelte menneske, der bliver berørt. Ellers velfungerende borgere skal forlade deres arbejde eller den uddannelse, de er i gang med, og sendes til et udrejsecenter. Her kan de hverken arbejde eller gÃ¥ i skole og kan risikere at sidde i en ’standby-position’ i Ã¥revis.  

Alt hvad vi ved om disse udrejsecentre, er, at det ender med at dehumanisere de mennesker, der bor der. I en del tilfælde er det ikke kun selve den enkelte, der mister sit opholdsgrundlag, der bliver berørt. Familier vil blive splittet; nogle medlemmer af familien vil kunne blive i Danmark, men hvad konsekvenserne vil være for dem, der nu forsøges presset til at udrejse til Syrien, er ikke klart. 

Amnesty International har i Ã¥revis dokumenteret alvorlige krænkelser af menneskerettighederne, sÃ¥som vilkÃ¥rlige fængslinger, tortur og mishandling, tvungne forsvindinger og henrettelser. Syrere, der vender tilbage til Damaskus og dens region, kan risikere alvorlige krænkelser af menneskerettighederne, ogsÃ¥ selvom alle deres papirer er i orden. 

Overgrebene kan ramme alle, da de er meget vilkÃ¥rlige og vi ser det som brud pÃ¥ international lov, hvis den danske regering presser syrere tilbage. Selvom Danmark ikke udviser syrerne med tvang pÃ¥ nuværende tidspunkt, frygter vi, at de danske myndigheder vil tage alle midler i brug (blandt andet frihedsberøvelse) for at ’motivere’ syrerne til at vende tilbage til Syrien ’frivilligt’. 

Amnesty Internationals landsmøde udtrykker sin store bekymring over den danske regerings beslutning. 

Den er i strid med internationale anbefalinger og ser stort pÃ¥ centrale menneskerettigheder som retten til et familieliv og retten til beskyttelse mod forfølgelse. Vi opfordrer pÃ¥ det kraftigste den danske regering til at stoppe sin enegang og til ikke at inddrage syriske borgeres opholdstilladelser. 

Nej til antisemitisme og had!

Den 4. april blev den jødiske kirkegård i Aalborg udsat for hærværk af en nazistisk gruppering. I dag markerede vi i Amnesty International vores modstand mod antisemitisme og de andre manifestationer af had, der nærede nazismen, med en demonstration, hvor vi først samledes ved 4. maj-kollegiet (hvis beboere er efterkommere af danske modstandsfolk) og derefter gik hen til den jødiske kirkegård ved siden af kollegiet.

En stor tak til alle, der deltog.

Vi holdt to taler. Dem bringer vi her.


For et halvt år siden, den 9. november 2020, stod vi her sidst. Dengang mindedes vi krystalnatten, den forfærdelige dag i 1938, der blev begyndelsen på Holocaust.

Antisemitismen og alle de andre former for intolerance, der nærede nazismen og blev næret af nazismen, findes stadig. Ude på Internettet vrimler det med antisemitisme, racisme, had til romaer, homofobi og transfobi. I sidste uge kunne man læse en aviskronik, hvor en forsker påviste at holocaustbenægtelsen findes derude på de sociale medier, men at den nu er pakket ind i noget, som nogen kalder for “humor” og memes

For kun et par uger siden kunne vi læse en skræmmende nyhed: Nogen stod bag antisemitisk hærværk her, hvor vi står i dag.

Derfor stÃ¥r vi her igen i dag – for ogsÃ¥ nu skal det siges: Dette skal stoppes!

Vi har alle et ansvar for at standse intolerancen og for ikke gå dens ærinde. Vi skal sige fra, når vi ser hadet, og vi har som mennesker en pligt til at tale for de rettigheder, som alle mennesker har og vi som mennesker selv regner med at kunne have.

Noget af det, man ofte husker Danmark for, er hvordan danske borgere, der ikke var jøder, hjalp deres landsmænd, der var jøder, med at flygte til Sverige under den tyske besættelse. På den måde blev størstedelen af det jødiske samfund i Danmark skånet for den forfærdelige skæbne, der ramte de fleste andre jødiske samfund i Europa.

Der er desværre også en anden del af historien om Danmarks adfærd under nazismen. De danske myndigheder udviste flygtninge fra Tyskland tilbage til Tyskland i årene op til besættelsen, vel vidende hvordan forholdene var under nazismen. Mange af de tyske borgere, der blev sendt retur, blev ofre for den forfølgelse, der fandt sted.

Begge de dele af Danmarkshistorien – Danmarks bedste side og Danmarks værste side – er vi forpligtet til at tage på os, også nu i foråret 2021. Også nu skal vi sige

Aldrig mere en Krystalnat! Aldrig mere skal mennesker forfølges eller sendes tilbage til forfølgelse! Alle mennesker er født frie og lige i værdighed og i rettigheder – menneskerettighederne gælder for alle!

Den første tale fra demonstrationen 16. april 2021.

Shabbat Shalom / Gut Shabbos

I aften står vi sammen ved den jødiske begravelsesplads. Vi stod her på Krystalnatten sidste år ligeledes med ryggen mod begravelsespladsen og ansigtet rettet ude mod verdenen, som en symbolsk beskyttelse af de jødiske borgeres grave, grave der blev vandaliseret i 2019. Som I nok har set i TV2 Nord, skete der igen hærværk her på den sidste nat af den jødiske højtid, Pesach (på engelsk Passover). Vi sætter vores lid til, at politiet retsforfølger de ansvarlige. En 28-årig mand er blevet anholdt.

Shabbat. Fra en time før solnedgang fredag aften til lørdag aften, nÃ¥r det er blevet sÃ¥ mørkt, at man kan se tre stjerner pÃ¥ himlen, er det shabbat, den ugentlige jødiske hviledag.  For mange jøder er begyndelsen pÃ¥ denne særlige dag, shabbat, en lejlighed til at mødes med familie eller venner og spise et godt mÃ¥ltid. Vi er her for at markere et rungende nej til antisemitisme, pÃ¥ det seneste manifesteret her af Nordfront, en gruppe der bruger racistisk, haderetorik i deres propaganda.

Til jer siger jeg: Shabbat shalom eller Gut Shabbos. Jeg ønsker jer fred, tryghed og velvære til shabbat. Dette kan opleves i stærk kontrast til, hvordan Nordfront pÃ¥ deres hjemmeside beskrev deres eget hærværk, hvilket i dette tilfælde er en vanhelligelse af de dødes gravsteder: ”Aktivister fra Den Nordiske Modstandsbevægelse gennemførte i weekenden en oplysningsaktion i flere byer, for at gøre folk opmærksomme pÃ¥ jødernes fremmede skikke.” 

Læg især mærke til den udpegning af jøderne, som nogen der praktiserer fremmede skikke. Med Nordfronts ord er jøderne ikke danskere, men de fremmede. 

Hvordan vanhelligede Nordfront det sted, hvor de døde skal huskes og udviste deres afsky for danske jøder? De kastede rød maling på muren, smed to dukker overmalet med rød maling ind på begravelsespladsen og fortovet og satte flyers op på muren med en antisemitisk tekst samt angav sig som afsender. Teksten fremstillede absurde myter om jøder som en bestialsk race, med deres fortidige matzebrød bagt med menneskeblod og massedrab af børn i forbindelse med deres bolsjevikiske revolution i det ældgamle Egypten. Vi har hørt denne antisemitiske retorik før. Dæmonisering af jøderne, som en slags vampyrer og den obligatoriske påstand om, at alle jøder over en kam er bolsjevikker. Forrykt, tænker jeg og overvældes af stærkt ubehag.

Disse billeder og hele scenariet har vækket forskellige følelser i mig: vrede, sorg og væmmelse. En tanke har også strejfet mig: De mennesker, der har udført hærværket, er dumme ballademagere, hvordan kan vi tage dem alvorligt? Men deres handlinger er ikke i flæng, men gemene og feje, udført i ly af natten – dog virker de truende. Nordfront udtrykker ikke kun antisemitisme og racisme, men ligeledes at de har magt og vil bruge den i sagens tjeneste. De ønsker at skabe frygt.

Her står vi så, uden at vakle. Vi ønsker at bakke op om menneskets ret til at have sin egen overbevisning, og sin ret til frit at vælge og skifte religion. Så længe dette sker uden at chikanere eller true andre.

Til slut vil jeg inddrage den østrigskfødte, jødiske filosof Martin Buber, der døde i 1965. Meget forenklet mente han, at menneskets hele livsverden bestÃ¥r af relationer, fordi mennesket altid er i relationer. Det er relationen mellem mennesker, der definerer, hvem mennesket er. Vejen ud af/væk fra racisme og antisemitisme er en lang, sej rejse. Men Buber peger pÃ¥ vigtigheden af relationer som en mulig vej.  At være nysgerrige over for andre mennesker, at lære og arbejde sammen med mennesker af mange trosretninger og herkomst og at lære mennesker at kende, der beriger os med andet og noget mere, end vi er vokset op med. Fokus pÃ¥ mellemmenneskelige relationer kan formindske et ”dem og os”, der skaber afstand og splittelse – og danne en verden – et Danmark, der i højere grad bygges pÃ¥ lighed, forstÃ¥else og empati samt en fælles sameksistens for alle.

Om ikke sÃ¥ længe bliver det hviledagen, shabbat. Selv om denne begravelsesplads er blevet vanhelliget, ønsker jeg inderligt, at de døde herefter kan hvile i fred fra antisemitisk vandalisme. 

Shabbat shalom til jer alle. Tak, fordi I kom i aften.

Den anden tale fra demonstrationen 16. april 2021.