![\"\"](\"http:\/\/www.hanshuttel.dk\/wordpress\/wp-content\/uploads\/2018\/03\/2018-03-10-14.57.24.jpg\")
<\/p>\n<\/p>\n
Jeg har v\u00c3\u00a6ret aktivt medlem af Amnesty International i Aalborg igennem snart mange \u00c3\u00a5r. For mig begyndte det hele med at jeg kom til et introduktionsm\u00c3\u00b8de i juni m\u00c3\u00a5ned 1994, og jeg besluttede mig til komme igen. Jeg blev medlem i en af de lokale grupper, den der hed gruppe 144. Dengang holdt Amnesty International til i Priorgade 1a, en sidegade til Frederikstorv ved Danmarksgade.<\/p>\n
Noget af det f\u00c3\u00b8rste, jeg var med til, var en tragisk sag om to unge m\u00c3\u00a6nd, der d\u00c3\u00b8de i politiets varet\u00c3\u00a6gt i Indien. Efter alt at d\u00c3\u00b8mme var de blevet t\u00c3\u00a6sket ihjel af betjente. I gruppe 144 skrev vi ganske mange breve til de indiske myndigheder, og jeg fik kontakt med PUCL, en indisk menneskerettighedsgruppe. Det var f\u00c3\u00b8r internettet blev almindeligt udbredt, s\u00c3\u00a5 almindelige papirbreve var eneste kommunikationsform for os, n\u00c3\u00a5r det gjaldt Indien.<\/p>\n
Min f\u00c3\u00b8rste vigtige oplevelse kom h\u00c3\u00a9r: Jeg fik kontakt til medlemmer af PUCL og de hjalp med at f\u00c3\u00a5 taget sagen om d\u00c3\u00b8dsfaldene op. En dag fik jeg et brev fra Indien; sagen om de to unge m\u00c3\u00a6nd var blevet taget op i det indiske retssystem. Desv\u00c3\u00a6rre endte det hele med at dommerne konkluderede, at der ikke var sket noget galt.<\/p>\n
Men alligevel var det en stor oplevelse for mig at opdage, at den indsats, jeg var med til, kunne betyde noget s\u00c3\u00a5 konkret i en anden del af verden.\u00c2\u00a0Allerede i sensommeren 1994 kom jeg ogs\u00c3\u00a5 med i det, der hed regionsledelsen \u00e2\u20ac\u201c en koordinationsgruppe for vores aktiviteter i Nordjylland. Medlemmerne af regionsledelsen kom, lavede ofte en stor indsats og drog s\u00c3\u00a5 efter nogle \u00c3\u00a5r videre. Medlemmerne af gruppe 144 kom, lavede ofte en stor indsats og drog s\u00c3\u00a5 videre. Jeg slog mine folder som referent og sekret\u00c3\u00a6r i regionsledelsen og siden ogs\u00c3\u00a5 som sekret\u00c3\u00a6r og referent i gruppe 144. Vi var n\u00c3\u00b8dt til at spinke og spare og lave en masse fundraising-aktiviteter, s\u00c3\u00a5 vi kunne lave de arrangementer om menneskerettigheder, som vi egentlig gerne ville.<\/p>\n
Jeg kan huske, at jeg tilbage i 1995 foreslog, at vi skulle have internet-adgang i form af en mailadresse. Men ingen andre i Amnesty i Aalborg kendte til internettet og kunne ikke rigtig se meningen med den slags. S\u00c3\u00a5 det blev ikke til noget.<\/p>\n
Siden nedlagde vi regionsledelsen og oprettede en lokalforening. Her blev jeg igen referent, nu i lokalforeningsledelsen. Grupperne var lige s\u00c3\u00a5 stille p\u00c3\u00a5 vej ud; vi lavede det meste sammen alligevel. I lokalforeningen var jeg bl.a. med til at have kontakt med Amnesty-medlemmer i Zimbabwe. Her var den eneste mulighed samtaler i mobiltelefon! Og jeg var med i det, der hed mandatudvalget under den danske hovedbestyrelse, Ogs\u00c3\u00a5 her endte jeg med at blive referent. Jeg oplevede at v\u00c3\u00a6re med til sp\u00c3\u00a6ndende m\u00c3\u00b8der med Amnesty-medlemmer fra andre lande og at have mange gode stunder og vigtige diskussioner med dem. Det var en s\u00c3\u00a6rlig oplevelse for mig at v\u00c3\u00a6re med til at forfatte et dansk resolutionsforslag, som blev vedtaget p\u00c3\u00a5 et internationalt r\u00c3\u00a5dsm\u00c3\u00b8de (dem har jeg dog aldrig v\u00c3\u00a6ret med til).<\/p>\n
Vi kom p\u00c3\u00a5 nettet \u00e2\u20ac\u201c f\u00c3\u00b8rst med vores egen blog og mailingliste, siden ogs\u00c3\u00a5 via Facebook og Instagram. I dag kan ingen af os forestille sig, hvordan det var\u00c2\u00a0ikke<\/em> at v\u00c3\u00a6re p\u00c3\u00a5 nettet.<\/p>\n Og jeg har v\u00c3\u00a6ret med til en masse landsm\u00c3\u00b8der (mere end \u00c3\u00a9n gang har jeg v\u00c3\u00a6ret referent i arbejdsgrupper her) og har ogs\u00c3\u00a5 her m\u00c3\u00b8dt Amnesty-medlemmer fra n\u00c3\u00a6r og fjern.<\/p>\n Med \u00c3\u00a5rene skiftede sekretariatet holdning til vores arbejde; nu beh\u00c3\u00b8vede vi ikke l\u00c3\u00a6ngere at bruge tid p\u00c3\u00a5 at fundraise, men kunne simpelthen bede om penge fra dansk afdeling til de aktiviteter, vi gerne ville lave. D\u00c3\u00a9t var et stort l\u00c3\u00b8ft for vores i forvejen gode aktivitetsniveau, og samtidig fjernede det en stor bekymring for os.<\/p>\n I 2010 flyttede vi fra Priorgade 1a til nye lokaler i Danmarksgade 7, s\u00c3\u00a5 vi kunne f\u00c3\u00a5 nogle bedre rammer om vores aktiviteter. Vi nedlagde lokalforeningen og blev igen en gruppe, kogruppen. Og jeg blev referent i kogruppen.<\/p>\n Sidste \u00c3\u00a5r blev vores lejem\u00c3\u00a5l desv\u00c3\u00a6rre opsagt, og vi var n\u00c3\u00b8dt til at flytte igen, denne gang til vores nuv\u00c3\u00a6rende lokaler i Jernbanegade 23 (lige rundt om hj\u00c3\u00b8rnet fra Danmarksgade, en gade der \u00c3\u00a5benbart st\u00c3\u00a5r os n\u00c3\u00a6r!). Det er uden diskussion de bedste lokaler, vi har haft.<\/p>\n P\u00c3\u00a5 det personlige plan har det v\u00c3\u00a6ret en givende tid for mig: Jeg har l\u00c3\u00a6rt en masse mennesker at kende (og har f\u00c3\u00a5et skrevet en hel masse referater). Ved receptionen i dag fik vi genset nogle af de gamle bekendtskaber; det var rigtig godt at se alle igen. Og repr\u00c3\u00a6sentanter fra hovedbestyrelsen og sekretariatet, som vi altid har haft et godt samarbejde med, kiggede ogs\u00c3\u00a5 forbi. Ogs\u00c3\u00a5 dem var vi rigtig glade for at m\u00c3\u00b8de igen.<\/p>\n Det var lidt specielt for mig at indse, at den eneste gennemg\u00c3\u00a5ende figur fra 1994 og frem faktisk er mig.<\/p>\n Min tid i Amnesty International er bestemt ikke slut. Menneskerettighederne er under pres mere end nogensinde f\u00c3\u00b8r i min levetid; det er tragisk og skr\u00c3\u00a6mmende at h\u00c3\u00b8re ledende danske politikere tale d\u00c3\u00a5rligt om menneskerettighederne og at h\u00c3\u00b8re p\u00c3\u00a5 deres \u00c3\u00b8nsker om at f\u00c3\u00a5 dem fjernet.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Jeg har v\u00c3\u00a6ret aktivt medlem af Amnesty International i Aalborg igennem snart mange \u00c3\u00a5r. For mig begyndte det hele med at jeg kom til et introduktionsm\u00c3\u00b8de i juni m\u00c3\u00a5ned 1994, og jeg besluttede mig til komme igen. Jeg blev medlem … L\u00e6s resten