![\"amnesty-international11\"](\"http:\/\/www.amnesty-aalborg.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2016\/03\/amnesty-international11-1024x436.jpg\")
<\/p>\n<\/p>\n
<\/b><\/i>Amnesty Internationals Aalborg var fornylig inviteret til m\u00c3\u00b8de hos Alternativets afdeling i Aalborg. I den forbindelse giver\u00c2\u00a0jeg\u00c2\u00a0en lille beretning om m\u00c3\u00b8det ved Alternativet, Amnesty-medlemmers deltagelse i politiske m\u00c3\u00b8der og skribentens erfaringer med udl\u00c3\u00a6ndingeret.<\/p>\nTil m\u00c3\u00b8de<\/b><\/h1>\n
Tirsdag d. 23. februar var Amnesty inviteret til m\u00c3\u00b8de hos Alternativet. \u00c3\u2026rsagen til invitationen var at Andreas, en af Amnestys frivillige, er tilknyttet Alternativets lokale afdeling i Nordjylland. Alternativet stod for at skulle lave et program om flygtninge til hovedbestyrelsen i partiet, som kunne v\u00c3\u00a6re til inspiration for dem, da partiet ikke har vedtaget en fast politik omkring behandling af flygtninge.<\/p>\n
Fra Amnesty International Aalborg var vi 2 udover Andreas, nemlig Edgar og undertegnede. For mig var det det f\u00c3\u00b8rste m\u00c3\u00b8de jeg deltog i Amnesty International Aalborg, efter jeg havde v\u00c3\u00a6ret bortrejst i et halvt \u00c3\u00a5r for at f\u00c3\u00b8lge nogle juridiske fag p\u00c3\u00a5 Aarhus Universitet. Samtidig med studiet arbejdede jeg ogs\u00c3\u00a5 ved en udl\u00c3\u00a6ndingeretshj\u00c3\u00a6lp som frivillige, hvor jeg var med til at hj\u00c3\u00a6lpe indvandrere og flygtninge der havde behov for hj\u00c3\u00a6lp til ans\u00c3\u00b8gninger om eksempelvis opholdstilladelse og familiesammenf\u00c3\u00b8ring. S\u00c3\u00a5 for mit vedkommende kunne jeg bidrage med en del viden indenfor udl\u00c3\u00a6ndingeret.<\/p>\n
Udover folk fra Alternativet og Amnesty var der ogs\u00c3\u00a5 folk fra Dansk Flygtningehj\u00c3\u00a6lp, Asylforum og folk der bare havde en interesse i hj\u00c3\u00a6lp til flygtninge.<\/p>\n
P\u00c3\u00a5 m\u00c3\u00b8det blev vi delt op i grupper, hvor vi skulle diskutere et emne vi fik tildelt. Bagefter skulle vi s\u00c3\u00a5 diskutere sammen i en hel forsamling. De emner der skulle snakkes om var asylans\u00c3\u00b8gerens vilk\u00c3\u00a5r, hvordan vi behandler flygtningene, hvordan vi integrerer dem, og befolkningens modvilje mod asylans\u00c3\u00b8gere.<\/p>\n
Efter diskussionen blev folk blandt andet enige, om at vi skulle give asylans\u00c3\u00b8gere mulighed for finde m\u00c3\u00a5der, hvorp\u00c3\u00a5 asylans\u00c3\u00b8gere kunne f\u00c3\u00a5 deres ressourcer udviklet og sikret, uanset om de blev i Danmark eller ej. Folk var enige om at tanken om teltlejre skulle droppes, da en del af os ikke syntes det var v\u00c3\u00a6rdigt at leve i et telt, samfundet skulle s\u00c3\u00a5 vidt muligt oprette ordentlige boliger. Asylans\u00c3\u00b8gere skal have mulighed for at bidrage til samfundet via arbejde, og de skal have en basispakke, s\u00c3\u00a5 de kunne f\u00c3\u00a5 en god start ved ankomst til Danmark, s\u00c3\u00a5 de ogs\u00c3\u00a5 kunne l\u00c3\u00a6re at beg\u00c3\u00a5 sig i et nyt land med en anden kultur.<\/p>\n
Til integrationsindsatsen blev folk enige om at foreningerne i samfundet skal anvendes til integration mellem flygtninge og danskere. Samtidig skulle de ogs\u00c3\u00a5 formidles bedre. Hvad ang\u00c3\u00a5r behandlingen af flygtninge var alle enige om at der florerede for mange negative historier om flygtninge, samtidig med der ogs\u00c3\u00a5 var en masse positive historier at fort\u00c3\u00a6lle om. For at sikre der kom flere gode historier ud, blev der foresl\u00c3\u00a5et oprettelsen af holdningskampagner, og sider p\u00c3\u00a5 de sociale medier. Nogle f\u00c3\u00a5 stykker foreslog censur p\u00c3\u00a5 negative historier om flygtninge. Vi blev dog enige om der ikke skulle indf\u00c3\u00b8res censur p\u00c3\u00a5 de negative kampagner, da dette ville v\u00c3\u00a6re i strid med ytringsfriheden, og fordi en del af os frygtede de negative konsekvenser ved en s\u00c3\u00a5dan metode. S\u00c3\u00a5 blev folk ogs\u00c3\u00a5 enige om at Udl\u00c3\u00a6ndingestyrelsen, der behandler ans\u00c3\u00b8gninger om asyl, skulle tilf\u00c3\u00b8res flere ressourcer, s\u00c3\u00a5 der kunne blive mere tid til den enkelte.<\/p>\n
Alle de punkter folk blev enige om, ville blive sendt til hovedbestyrelsen i Alternativet, s\u00c3\u00a5 partiet kunne fastl\u00c3\u00a6gge et program for deres asylpolitik.<\/p>\n
Det er ikke Amnestys ambition at opstille sig til valg i lovgivende forsamlinger, da vi helst vil v\u00c3\u00a6re politisk afh\u00c3\u00a6ngige, da menneskerettighederne ikke helt er politik. Menneskerettighederne er for alle uanset om en person er venstre-, eller h\u00c3\u00b8jreorienteret. Med Amnesty-folks deltagelse i m\u00c3\u00b8der hos politiske partier, giver det organisationen mulighed for at putte et andet perspektiv ind i et aktuelt emne der har et partis interesse. I disse tider har debatten om flygtninge fyldt meget, og der er megen debat om, hvordan vi skal forholde os til emnet. I et land som Danmark er det Folketinget, der har den lovskabende funktion. Det er via lovene, samfundet bliver formet.<\/p>\n
Ved at Amnesty deltager med dedikerede og kompetente frivillige, der kan komme med input til, hvordan et partis politik kunne se ud, kan Amnestys budskaber komme igennem til Folketinget, s\u00c3\u00a5 det sikres der bliver lavet love, der tilgodeser menneskerettighederne. For nylig har der eksempelvis v\u00c3\u00a6ret meget diskussion om hvorvidt lov nr.102 af 3. februar 2016, der begr\u00c3\u00a6nser adgangen til familiesammenf\u00c3\u00b8ring, overholder den Europ\u00c3\u00a6iske Menneskerettighedskonvention artikel 8 om ret til respekt for familielivet, hvilket en del jurister har vurderet den ikke g\u00c3\u00b8r, og der er allerede en del akt\u00c3\u00b8rer der snakker om at bringe sagen helt til den Europ\u00c3\u00a6iske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg, for at se om loven er i strid med n\u00c3\u00a6vnte artikel. Det vil spare samfundet for meget kritik og retssager om kontroversielle love, hvis Amnesty engagerer sig i den slags m\u00c3\u00b8der.<\/p>\n
Fra mit eget arbejde med udl\u00c3\u00a6ndinge er det mit indtryk, at systemet med udl\u00c3\u00a6ndingeret er meget kompliceret. Der indsendes mange ans\u00c3\u00b8gninger til Udl\u00c3\u00a6ndingestyrelsen, og selvom der er vedtaget servicem\u00c3\u00a5l for varigheden af en sagsbehandling, er det ikke altid muligt at opfylde disse m\u00c3\u00a5l. Eksempelvis er der lagt et servicem\u00c3\u00a5l p\u00c3\u00a5 3 m\u00c3\u00a5neder, for en behandling af en ans\u00c3\u00b8gning om \u00c3\u00a6gtef\u00c3\u00a6llesammenf\u00c3\u00b8ring. I en sag jeg arbejdede med blev sagsbehandlingstiden overskredet med 3 m\u00c3\u00a5neder mere! Rekorden er dog p\u00c3\u00a5 et helt \u00c3\u00a5r! Det danske udl\u00c3\u00a6ndingeretssystem er ikke et system der er meget simpelt. Under mit arbejde ved Udl\u00c3\u00a6ndingeretshj\u00c3\u00a6lpen hos R\u00c3\u00a5d til Ret har vi siddet med en masse borgere, som bare har h\u00c3\u00a5bet p\u00c3\u00a5 at kunne f\u00c3\u00a5 hj\u00c3\u00a6lp fra myndighederne til at f\u00c3\u00a5 deres familie herop, men desv\u00c3\u00a6rre har det v\u00c3\u00a6ret sv\u00c3\u00a6rt, da antallet af sager desv\u00c3\u00a6rre har medbragt en stor byrde inde ved styrelsen.<\/p>\n
Langt de fleste udl\u00c3\u00a6ndinge jeg har arbejdet med, var mennesker, som bare \u00c3\u00b8nskede at leve i fred. De ville ogs\u00c3\u00a5 gerne bidrage til samfundet ved at l\u00c3\u00a6re dansk, komme ud p\u00c3\u00a5 arbejdsmarkedet eller tage en uddannelse. Det er ikke alle immigranter der kommer til landet med farlige intentioner; de fleste af dem er behagelige og flinke mennesker. Vi m\u00c3\u00a5 ogs\u00c3\u00a5 t\u00c3\u00a6nke p\u00c3\u00a5, hvordan de m\u00c3\u00a5 have haft det i den situation de nu er flygtet fra. T\u00c3\u00a6nke p\u00c3\u00a5 hvordan vi ville have det, hvis vi var i samme situation som dem. Ville vi blive eller flygte?<\/p>\n
Situationen i Syrien har v\u00c3\u00a6ret meget slem. Vi vil alle sammen gerne g\u00c3\u00a5 p\u00c3\u00a5 gaden uden der sker os noget slemt. Men i Syrien er situationen en anden. Det er et land, hvor der har v\u00c3\u00a6ret en helt anden holdning til menneskerettighederne samtidig med landet har v\u00c3\u00a6ret indrettet efter et system, hvor en bestemt gruppe har haft magten. Folk er blevet udsat for forskellige former for tortur og umenneskelig behandling, bombardementer, angreb med h\u00c3\u00a5ndv\u00c3\u00a5ben og kemiske v\u00c3\u00a5ben. Det er stressende, utrygt og livsfarligt at leve i Syrien. Selv om der er mange der flygter fra borgerkrigen, er der stadig en del der bliver dernede og fors\u00c3\u00b8ger at yde hj\u00c3\u00a6lp i situationen. Fra mine kilder i R\u00c3\u00b8de Kors ved jeg at der er mange frivillige i det syriske R\u00c3\u00b8de Halvm\u00c3\u00a5ne, der yder n\u00c3\u00b8dhj\u00c3\u00a6lp og k\u00c3\u00b8rer ambulancer nede i Syrien. Selv om disse frivillige mennesker nyder beskyttelse i henhold til internationale regler, er der flere tilf\u00c3\u00a6lde, hvor ingen af parterne i konflikten har overholdt beskyttelsesreglerne. Ville vi \u00c3\u00b8nske at leve der? Formodentlig ikke!<\/p>\n
Til sidst vil jeg skrive at vi burde huske p\u00c3\u00a5 at v\u00c3\u00a6re fordomsfrie overfor de der kommer herop, pr\u00c3\u00b8ve at forst\u00c3\u00a5 hvorfor de kommer og behandle dem godt i henhold til de konventioner Danmark har tiltr\u00c3\u00a5dt.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
Amnesty Internationals Aalborg var fornylig inviteret til m\u00c3\u00b8de hos Alternativets afdeling i Aalborg. I den forbindelse giver\u00c2\u00a0jeg\u00c2\u00a0en lille beretning om m\u00c3\u00b8det ved Alternativet, Amnesty-medlemmers deltagelse i politiske m\u00c3\u00b8der og skribentens erfaringer med udl\u00c3\u00a6ndingeret. Til m\u00c3\u00b8de Tirsdag d. 23. februar var … L\u00e6s resten