Baltic Pride

studenterpraest

Lige nu kæmper den lille homo-organisation Lithuanian Gay League (LGL) for at få lov at afholde Baltic Pride, en parade der skal finde sted den 8. maj i Vilnius, Litauens hovedstad. Baltic Pride fejrer forskellighed og sætter fokus på homoseksuelles rettigheder i Østeuropa. Men organisationen møder modstand fra både politi og myndigheder. En ny lovgivning, der trådte i kraft i marts, kan vise sig at bliver den største forhindring. Ifølge den nye lov må børn ikke udsættes for information, der kan virke nedbrydende for familieværdier eller promovere andre familieformer end ægteskabet mellem en mand og en kvinde.

Amnesty International arbejder for, at seksuelle mindretal fra de baltiske lande kan nyde deres forsamlingsfrihed, ytringsfrihed og ret til beskyttelse under priden. Derfor deltager Amnesty i Baltic Pride med delegationer fra 21 lande. I den danske delegation deltager bl.a. europaparlamentariker Jens Rohde og folketingsmedlem Kamal Qureshi.

Overalt i landet planter Amnestys aktive regnbueflag på kendte turistattraktioner og dokumenterer dette med fotos. Fotos af alle flagplantningerne samles hos Amnesty og sendes herefter til borgmesteren i Vilnius som et symbol på det internationale pres på Litauens myndigheder.

Aalborg er venskabsby med Vilnius. Vi er er meget glade og stolte over at studenterpræsterne i Aalborg, Christen Staghøj Sinding og Ib Skotte Henriksen, bakker op om vores appel. Her står Christen foran Budolfi Kirke. (Ib var desværre forhindret i at være med.)

Kulturnatten d. 10. oktober

På kulturnatten d. 10. oktober gik vi sammen med Merkur Bank og Det Hem’lige Teater, der i år præsenterede Imagine, en forestilling der tog udgangspunkt i John Lennons sange. Merkur Bank lagde lokaler (og gård) til, og vi samlede underskrifter for et moratorium for dødsstraf i Indien, Pakistan og Vietnam. Vi havde som mål at få 200 underskrifter – men vi fik hele 223 gyldige underskrifter.

Herunder kan I se nogle billeder fra aftenen. En stor tak herfra til Merkur Bank og Det Hem’lige Teater for deres store velvilje og gode partnerskab!





Familien Danmark anno 2007

Familiebillede (2007).jpg

Endnu engang var der Kunsten at dele i Aalborg. Hent en PDf-fil med et oplæg til diskussion forfattet af Ouafa Rian og Hans Hüttel ved at klikke her.
Familiebilledet er igen i år taget af Annemette Welling. Klik på det for at se det i sin fulde størrelse (4,7 megabyte). Tak for endnu en god søndag til

  • alle, der kom og så på kunst og fik en bid af kagen.
  • Ouafa Rian, der kom med sin kaospilotkompetence
  • Jacob Holdt, der kom med sit vigtige budskab
  • Annemette Welling, der kom bevæbnet med kamera og fantasi
  • Frank Jensen, Jørgen Arbo-Bæhr og Morten Østergaard, der kom fra Folketinget
  • Ayse Sedef Yavuzalp, der kom fra Tyrkiets ambassade
  • Integrationsministeriets pulje “Dialog om fællesskab og forskellighed”, der var med til at finansiere arrangementet
  • og Socialministeriets lighedspulje, der også var med til at finansiere arrangementet.

Alle ovenfor nævnte (på nær de to puljer og Annemette Welling) er at finde på det nye familiebillede.