I Aalborg har vi for øjeblikket tre aktive grupper. Du er altid velkommen til at kontakte en af grupperne og høre nærmere om, hvad vi går og sysler med. Udover de aktive grupper er du også velkommen til at starte en ny gruppe ud fra dine personlige interesser. Det kan du læse mere om specialgrupper på Amnesty Internationals danske hjemmeside. Du er naturligvis også velkommen til at kontakte os i Aalborg-afdelingen og høre nærmere om muligheden for at starte en ny gruppe.
For øjeblikket har vi følgende aktive grupper i Aalborg:
Gruppe 144: Gruppen arbejder hovedsageligt med en casefile fra Zimbabwe. Derudover er vi aktive i lokale Amnesty arrangementer specielt i anledning af den årlige kulturnat og FN’s menneskerettighedsdag.
Gruppe 903: Denne gruppe var oprindelig del af et landsdækkende netværk af sygeplejerske i Amnesty International. Den har en casefile fra Kina.
Gruppe 167: Dette er en ny gruppe især møntet på aktive, der ikke taler/forstår dansk. Det fælles sprog i gruppen er engelsk.