Amnesty til møde hos Alternativet

amnesty-international11

Amnesty Internationals Aalborg var fornylig inviteret til møde hos Alternativets afdeling i Aalborg. I den forbindelse giver jeg en lille beretning om mødet ved Alternativet, Amnesty-medlemmers deltagelse i politiske møder og skribentens erfaringer med udlændingeret.

Til møde

Tirsdag d. 23. februar var Amnesty inviteret til møde hos Alternativet. Årsagen til invitationen var at Andreas, en af Amnestys frivillige, er tilknyttet Alternativets lokale afdeling i Nordjylland. Alternativet stod for at skulle lave et program om flygtninge til hovedbestyrelsen i partiet, som kunne være til inspiration for dem, da partiet ikke har vedtaget en fast politik omkring behandling af flygtninge.

Fra Amnesty International Aalborg var vi 2 udover Andreas, nemlig Edgar og undertegnede. For mig var det det første møde jeg deltog i Amnesty International Aalborg, efter jeg havde været bortrejst i et halvt år for at følge nogle juridiske fag på Aarhus Universitet. Samtidig med studiet arbejdede jeg også ved en udlændingeretshjælp som frivillige, hvor jeg var med til at hjælpe indvandrere og flygtninge der havde behov for hjælp til ansøgninger om eksempelvis opholdstilladelse og familiesammenføring. Så for mit vedkommende kunne jeg bidrage med en del viden indenfor udlændingeret.

Udover folk fra Alternativet og Amnesty var der også folk fra Dansk Flygtningehjælp, Asylforum og folk der bare havde en interesse i hjælp til flygtninge.

Debat

På mødet blev vi delt op i grupper, hvor vi skulle diskutere et emne vi fik tildelt. Bagefter skulle vi så diskutere sammen i en hel forsamling. De emner der skulle snakkes om var asylansøgerens vilkår, hvordan vi behandler flygtningene, hvordan vi integrerer dem, og befolkningens modvilje mod asylansøgere.

Efter diskussionen blev folk blandt andet enige, om at vi skulle give asylansøgere mulighed for finde måder, hvorpå asylansøgere kunne få deres ressourcer udviklet og sikret, uanset om de blev i Danmark eller ej. Folk var enige om at tanken om teltlejre skulle droppes, da en del af os ikke syntes det var værdigt at leve i et telt, samfundet skulle så vidt muligt oprette ordentlige boliger. Asylansøgere skal have mulighed for at bidrage til samfundet via arbejde, og de skal have en basispakke, så de kunne få en god start ved ankomst til Danmark, så de også kunne lære at begå sig i et nyt land med en anden kultur.

Til integrationsindsatsen blev folk enige om at foreningerne i samfundet skal anvendes til integration mellem flygtninge og danskere. Samtidig skulle de også formidles bedre. Hvad angår behandlingen af flygtninge var alle enige om at der florerede for mange negative historier om flygtninge, samtidig med der også var en masse positive historier at fortælle om. For at sikre der kom flere gode historier ud, blev der foreslået oprettelsen af holdningskampagner, og sider på de sociale medier. Nogle få stykker foreslog censur på negative historier om flygtninge. Vi blev dog enige om der ikke skulle indføres censur på de negative kampagner, da dette ville være i strid med ytringsfriheden, og fordi en del af os frygtede de negative konsekvenser ved en sådan metode. Så blev folk også enige om at Udlændingestyrelsen, der behandler ansøgninger om asyl, skulle tilføres flere ressourcer, så der kunne blive mere tid til den enkelte.

Alle de punkter folk blev enige om, ville blive sendt til hovedbestyrelsen i Alternativet, så partiet kunne fastlægge et program for deres asylpolitik.

Amnesty og politisk indblanding

Det er ikke Amnestys ambition at opstille sig til valg i lovgivende forsamlinger, da vi helst vil være politisk afhængige, da menneskerettighederne ikke helt er politik. Menneskerettighederne er for alle uanset om en person er venstre-, eller højreorienteret. Med Amnesty-folks deltagelse i møder hos politiske partier, giver det organisationen mulighed for at putte et andet perspektiv ind i et aktuelt emne der har et partis interesse. I disse tider har debatten om flygtninge fyldt meget, og der er megen debat om, hvordan vi skal forholde os til emnet. I et land som Danmark er det Folketinget, der har den lovskabende funktion. Det er via lovene, samfundet bliver formet.

Ved at Amnesty deltager med dedikerede og kompetente frivillige, der kan komme med input til, hvordan et partis politik kunne se ud, kan Amnestys budskaber komme igennem til Folketinget, så det sikres der bliver lavet love, der tilgodeser menneskerettighederne. For nylig har der eksempelvis været meget diskussion om hvorvidt lov nr.102 af 3. februar 2016, der begrænser adgangen til familiesammenføring, overholder den Europæiske Menneskerettighedskonvention artikel 8 om ret til respekt for familielivet, hvilket en del jurister har vurderet den ikke gør, og der er allerede en del aktører der snakker om at bringe sagen helt til den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg, for at se om loven er i strid med nævnte artikel. Det vil spare samfundet for meget kritik og retssager om kontroversielle love, hvis Amnesty engagerer sig i den slags møder.

Erfaringen med udlændinge

Fra mit eget arbejde med udlændinge er det mit indtryk, at systemet med udlændingeret er meget kompliceret. Der indsendes mange ansøgninger til Udlændingestyrelsen, og selvom der er vedtaget servicemål for varigheden af en sagsbehandling, er det ikke altid muligt at opfylde disse mål. Eksempelvis er der lagt et servicemål på 3 måneder, for en behandling af en ansøgning om ægtefællesammenføring. I en sag jeg arbejdede med blev sagsbehandlingstiden overskredet med 3 måneder mere! Rekorden er dog på et helt år! Det danske udlændingeretssystem er ikke et system der er meget simpelt. Under mit arbejde ved Udlændingeretshjælpen hos Råd til Ret har vi siddet med en masse borgere, som bare har håbet på at kunne få hjælp fra myndighederne til at få deres familie herop, men desværre har det været svært, da antallet af sager desværre har medbragt en stor byrde inde ved styrelsen.

Langt de fleste udlændinge jeg har arbejdet med, var mennesker, som bare ønskede at leve i fred. De ville også gerne bidrage til samfundet ved at lære dansk, komme ud på arbejdsmarkedet eller tage en uddannelse. Det er ikke alle immigranter der kommer til landet med farlige intentioner; de fleste af dem er behagelige og flinke mennesker. Vi må også tænke på, hvordan de må have haft det i den situation de nu er flygtet fra. Tænke på hvordan vi ville have det, hvis vi var i samme situation som dem. Ville vi blive eller flygte?

Situationen i Syrien har været meget slem. Vi vil alle sammen gerne gå på gaden uden der sker os noget slemt. Men i Syrien er situationen en anden. Det er et land, hvor der har været en helt anden holdning til menneskerettighederne samtidig med landet har været indrettet efter et system, hvor en bestemt gruppe har haft magten. Folk er blevet udsat for forskellige former for tortur og umenneskelig behandling, bombardementer, angreb med håndvåben og kemiske våben. Det er stressende, utrygt og livsfarligt at leve i Syrien. Selv om der er mange der flygter fra borgerkrigen, er der stadig en del der bliver dernede og forsøger at yde hjælp i situationen. Fra mine kilder i Røde Kors ved jeg at der er mange frivillige i det syriske Røde Halvmåne, der yder nødhjælp og kører ambulancer nede i Syrien. Selv om disse frivillige mennesker nyder beskyttelse i henhold til internationale regler, er der flere tilfælde, hvor ingen af parterne i konflikten har overholdt beskyttelsesreglerne. Ville vi ønske at leve der? Formodentlig ikke!

Til sidst vil jeg skrive at vi burde huske på at være fordomsfrie overfor de der kommer herop, prøve at forstå hvorfor de kommer og behandle dem godt i henhold til de konventioner Danmark har tiltrådt.

Skriv et svar