Workshop om transkampagnen på Christiansborg

Her til aften var jeg sammen med 36 andre inviteret på Borgen for at snakke, diskutere og facilitere den kommende transkampagne, som vi har fokus på i Amnesty de fremover ihvertfald de næste mange måneder frem. Aftenens invitation og facilitator kom fra den varme og karismatiske partileder for Alternativet, Uffe Elbæk.

Vi var en hel del fra alle gader og stræder i landet både fra Amnesty sekretariatet, lokalforeninger fra Fyn, Aalborg (undertegnede), Aabenraa, youth grupper fra forskellige gymnasier, LGBTI DK, CPH Pride, MiX KBH og mange mange andre gode mennesker fra forskellige vigtige organisationer.

Det var en yderst fin aften og egentlig godt at komme ind i varmen i selskab med Uffe & Co. – Vi fik alle mere forståelse for hinanden, inspiration, fantastiske input og mødet med en masse dejlige mennesker, der bare brænder for denne sag hvilket gør mit hjerte glad.

Husk nu at støtte op omkring kampagnen på alle mulige måder ! Der vil komme en masse god information henad vejen om aktioner, arrangementer mv. dog først og fremmest synes jeg det bedste er at deltage i de forskellige inspirationsaftener vi i Amnesty holder forskellige steder i landet inklusiv Aalborg den 10. februar kl. 16-19. Det bliver indtil videre afholdt i vores lokaler på Danmarksgade 7 og er der mange, udover det antal vi kan have i vores mødelokale der kommer, så finder vi et andet sted i byen. Følg med her på bloggen.

Tilmelding til inspirationaftener og kampagnen foregår her :)

Her er lidt stemningsbilleder fra i aften :)

 

Teknikken driller pt. så de andre billeder må I have tilgode til når teknikken fungerer :)
NB ! Billederne er pga. frost og frosne fingre taget med mobil.

 

Skriv et svar