Skriv for liv vender tilbage!

DSCN1947

Amnesty International i Aalborg inviterer til Skriv for liv-julestue søndag den 7. december kl. 14.00 i Amnesty Internationals lokaler i Danmarksgade 7. Vores julestue er en fortsættelse af vores første Skriv for liv-arrangement den 16. november, hvor 20 deltagere mødte op og skrev.

Brevskrivningen er også denne gang en del af Amnesty Internationals globale Skriv for liv-kampagne. Verden over sidder mennesker uretfærdigt fængslet, eller kæmper for retfærdighed efter at være blevet udsat for menneskerettighedskrænkelser. Vores årlige kampagne ’Skriv for Liv’, der kører indtil 10. december, handler om at skrive breve til mennesker og give dem håb. I kan også skrive breve til de pågældende myndigheder og kræve, at de stopper deres overgreb.

Kom og vær med! Vi sørger for kuglepenne, papir – og pebernødder.

Skriv et svar