Mød verden

I dag var der Mød verden i Karolinelund i Aalborg, og i løbet af dagen lagde et sted mellem 1200 og 1400 mennesker vejen forbi denne dag hvor alle mulige aalborgensere lige fra kernefamilier til hjemløse og flygtninge og asylansøgere var sammen. Allan Olsen kom forbi og spillede en (venlig) sang fra 1994 som stadig er aktuel, de syriske flygtninge fra Syrian Touch, der tidligere har delt kaffe ud og givet folk blomster, har i de seneste uger brugt tid på at restaurere og nyindrette den lille mølle i den tidligere forlystelsespark. Der var kage, kaffe og te, der var stillet en stor grill op (faktisk var der flere), der var en fodboldbane, et jamsession-telt og såmænd også flere heste, som børn kunne ride på. Ikke mindst Venligboerne har trukket et stort læs i arbejdet med at planlægge og gennemføre Mød verden. Uden dem, “Elsk Aalborg”, den allestedsnærværende Ali Hassan og syrerne fra Syrian Touch var intet af det, vi så i dag, blevet til virkelighed. I Amnesty International var vi glade for at være blevet inviteret med. Vi bidrog med en ny udstilling om flygtningesituationen rundt om i verden, lavet af mig og layoutet af min gamle ven Per Baasch Jørgensen, der er en meget dygtig grafiker. Mange kom forbi og så vores udstilling og talte med os. Vi vil nu tage udstillingen med os og tilbyde den til udlån til Amnesty-grupper landet over og til den permanente Amnesty-udstilling i Frøslevlejren. Vejret var også med os her i sidste halvdel af september. Da først udstillingen var sat op, kunne vi tage det roligt og tage de mange indtryk ind. Der har været en masse frygt og negativitet i medierne i de seneste mange måneder; dette var et fælles fristed. Af de mange ting vil jeg huske bl.a. det bevægende syn det var at se de mange mennesker, mange af dem unge mænd, der dansede en arabisk dans i lange kæder, nogle gange langsomt, andre gange hurtigt. Nogle gange kan intens musik nærmest få tiden til at stå stille, og det var som om det skete netop her.

Aalborg Pride 2015

Billeder fra det første Aalborg Pride nogensinde. Vi deltog i paraden og fik deltagerne i Karolinelund til at sende solidaritetshilsner til EuroPride, der finder sted i Riga i Letland samme dag. Tak til Esben og Marianne og Frederikke og Lars og Gitte for en god oplevelse!

Solidaritet Aalborg Pride – EuroPride 2015

aalborg-riga

Den 20. juni danner Aalborg for første gang rammen om Aalborg Pride. Paraden går fra John F. Kennedys Plads kl. 14 og slutter i Karolinelund, hvor der indtil kl. 23 er yderligere events. EuroPride er en fælles-europæisk international begivenhed der skal fremme rettighederne for LGBTI-folk (bøsser, lesbiske, biseksuelle, trans- og interkønnede) og afholdes i en ny europæisk by hvert år. I år finder EuroPride sted i Letland fra 15. til 21. juni og selve paraden finder sted den 20. juni. Dette er første gang EuroPride finder sted i en tidligere del af Sovjetunionen og mens Letland har formandskabet for EU.

Amnesty Internationals strategiske partner, MOZAIKA (Mozaika) i Letland, er med til at arrangere EuroPride 2015. Der er desværre stadig voldsom modstand mod LGBT-rettigheder i Letland; da den første lettiske Pride fandt sted i Riga i 2005 var der store moddemonstrationer og voldsom fjendtlighed, da 70 aktivister marcherede for deres rettigheder. Så sent som i år udtalte den lettiske præsident Andris Berzins at “homoseksualitet ikke skal gøres reklame for og påtvinges”, og en gruppe prøver nu at bruge huller i lovgivningen for at forhindre EuroPride 2015 i at finde sted.

Aktivister fra Amnesty i Aalborg deltager i paraden i Aalborg og vil bagefter i Karolinelund opfordre Aalborgs borgere til at vise deres støtte og opbakning til arrangøren Mozaika og LGBTI-folk i Letland og i hele regionen. Dette kan alle gøre ved at tage billeder med solidaritetserklæringer og uploade deres billeder til sociale medier med hashtag: #EP15Riga

Under den samme himmel

20131004-151012-5
På onsdag kl. 20.15 viser vi dokumentarfilmen “Under den samme himmel” fra 2013 af Ditte Harløv Johnsen om afrikanske migranters vej til Europa over Middelhavet – og til en uvis tilværelse.

For en god ordens skyld: Den kopi af filmen, vi har adgang til, har danske undertekster og er IKKE på engelsk.

Ingrid Betancourt i Aalborg

Det lykkedes Studenterpræsterne i Aalborg at få den colombianske anti-korruptionsaktivist, tidligere politiker og forfatter Ingrid Betancourt til byen, og Amnesty Aalborg var medarrangør. I dag holdt hun en fyldt sal i Studenterhuset tryllebundet med sin indlevede beretning om de seks et halvt år, hun tilbragte som gidsel hos FARC. Ovenfor kan I se TV2 Nords indslag om besøget.

The Act of Killing

frontpage-23
Onsdag den 21. januar kl. 19.99 viser vi Joshua Oppenheimers dokumentarfilm “The Act of Killing”, der i 2014 blev nomineret til en Oscar.

I 1965 væltede militæret den indonesiske regering, og over en million mennesker – kommunister, etnisk kinesere og intellektuelle – blev udryddet. I filmen, der foregår i byen Medan på øen Sumatra, udfordrer filmskaberne dødspatruljeledere til at dramatisere deres rolle i folkemordet. Resultatet er en surrealistisk filmisk rejse ind i massemordernes forestillinger og fantasier om dem selv og deres ofre. Samtidig giver filmen et indblik i et skræmmende og ekstremt korrupt regime, der ikke blot har ladet morderne slippe for straf, men stadig fejrer dem som helte.

Se også http://theactofkilling.com/.

Navi Pillay

navi1

I dag var jeg som det ene af to danske Amnesty-medlemmer blevet inviteret til at møde Navinethem “Navi” Pillay i København. Navi Pillay var indtil september 2014 var FNs kommissær for menneskerettigheder og var i sin også den første ikke-hvide kvinde, der blev dommer i Sydafrika, udpeget af Nelson Mandela. Ud over mig og et andet Amnesty-medlem var der indbudt repræsentanter fra bl.a. Dansk PEN og Bahrain-gruppen. Mødet fandt sted i Vartov Valgmenighedshus og kom i stand fordi Navi Pillay er i Danmark for at modtage PL-prisen; det skete i går.

Det var en stor ære for mig at være en af dem, der kunne møde hende og det var et rigtig spændende møde; desværre var den anden Amnesty-repræsentant blevet syg så jeg endte med at være den eneste repræsentant for Amnesty Internationals danske afdeling. Vi var et lille forum på 10 mennesker fra danske menneskerettigheds-NGO’er der fik en god snak om de udfordringer, der er på menneskerettighedsområdet lige nu og om hvordan NGO’er og FN-systemet bedst kunne udnytte hinanden strategisk. En af initiativtagerne til mødet luftede ideen om en stor workshop om netop dette emne.

Mødet gav mig yderligere stof til eftertanke i arbejdet med at finde ud af hvordan det internationale menneskerettighedsarbejde og den lokale aktivisme i Amnesty International bedst kan hænge sammen. Meget ofte har jeg nemlig oplevet hvordan nogle væsentlige dele af Amnesty Internationals arbejdsområde ikke bliver opfattet som menneskerettighedsbaseret. Det gælder for de myndigheder, vi vil påvirke, og faktisk også for en hel del af vores medlemmer. Hvad har sådan noget som arbejdet mod diskrimination af romaer f.eks. med menneskerettigheder at gøre? spørger nogle desværre. Og lige for tiden er der i det danske samfund en trist tendens til at diskussionerne af behandlingen af flygtninge fra Syrien bliver helt løsrevet fra en forståelse af at dette handler om menneskerettigheder.

Eneste minus ved mødet var for mit vedkommende, at vi fik en stor portion tøsne i Aalborg lige inden flyafgang, så flyet blev forsinket 40 minutter. Jeg måtte tage en taxi ind til Vartov og nåede desværre ikke at få hilst på de andre deltagere – mødet havde været i gang knap en halv time, da jeg dukkede op. Og efter mødet måtte jeg skynde mig for at nå et fly hjem igen til Aalborg, hvor der nu kun var nogle få klatter sne at skue.

En aften i Aarhus

2014-11-27 20.07.47

Carsten Bagge Lausten taler.

Jeg var blevet inviteret til Aarhus for at fortælle om Amnesty Internationals arbejde med og holdninger til den enorme humanitære krise i Irak og Syrien. Efter mit oplæg skulle der være en koncert med to lokale rockgrupper. Arrangementet var stablet på benene af Amnesty-gruppen ved Aarhus Universitet.

Den anden oplægsholder var Carsten Bagge Lausten fra Statskundskab på Århus Universitet. Han holdt et langt og grundigt oplæg om religiøs fanatisme; det mindede sine steder måske lige vel rigeligt om en sociologiforelæsning med slides med tekst på punktform og det hele. Ikke et ondt ord om forelæsninger i sociologi som sådan, men de er muligvis ikke altid den bedste optakt til en rockkoncert.

Jeg havde ingen slides og prøvede at fatte mig i korthed; jeg tror at det lykkedes. Mange er underligt fascinerede af IS (eller hvad de nu kalder sig for tiden – det er sjældent et tegn på grundlæggende mental stabilitet at skifte navn tit), men alle parter i de væbnede konflikter i Irak og Syrien begår faktisk voldsomme menneskerettighedskrænkelser. De shiitiske grupper, der kæmper mod IS, begår også kidnapninger, mord og tortur – helt uden at blive stillet til ansvar for det af Iraks myndigheder. Hvis IS skal have hovedansvaret for noget ud over at begå massakrer, der bedst kan beskrives som folkedrab, må det være at have tvunget mere end 800.000 mennesker på flugt.

Efter mit lille indslag var det straks tid til at tage tilbage nordpå, så jeg nåede desværre ikke rigtig at høre noget af musikken.